Back to All Events

OMVÆNDT

OMVÆNDT består af 4 unge mænd med vidt forskellige musikalske baggrunde. Bandet har fundet hinanden i musikken, og i den også en helt unik lyd. Teksterne er umiddelbare og ægte, og musikken består af en sammensmeltning af rock, elektronisk musik og indie. Det har ledt til et originalt udtryk, der er enestående på den nuværende danske musikscene. Det er melankolsk og storslået på en og samme tid.

 

OMVÆNDT blev skabt klokken 5 om natten på den århusianske Cafe Smagløs i efteråret 2023. Halfdan Mørch og Andreas Nielsen, som begge arbejder på cafeen, havde været på arbejde og lukkede baren ved 2-tiden som sædvanlig. Det var først efter den lange nattevagt de to drenge fandt ud af at de begge interesserede sig for musik, og de tog fyraftensøllen ved siden af klaveret, der står i stuen i cafeen. Dette møde blev starten på en ny musikalsk rejse for dem begge, og den spæde idé om OMVÆNDT blev til. 


Andreas havde på det tidspunkt haft en sangskrivningshobby, som startede på et højskoleophold, og med Halfdan på klaver, blev sangene pludselig til virkelighed. Halfdan spillede på tidspunktet sammen med bassist Johan Clausen og trommeslager Rasmus Kristensen i en jazztrio. Andreas blev hevet med ned i øvelokalet, og magien mellem de fire opstod allerede fra første akkordanslag. Den første koncert blev booket, og den første single indspillet efter blot 1 måned, og resten af efteråret 2023 og foråret 2024 gik med at spille koncerter, øve og skrive sange. Det var en travl periode, der sluttede med en semifinale til Fatter Eskil prisen. 

Previous
Previous
May 27

Bølle

Next
Next
June 10

PARTY NOIR