Pladereception med Tørstige Poeters Klub
D.30 oktober kl. 20 på Café Smagløs
Fritidsorkestret Tørstige Poeters Klub blev født en novemberaften i Aarhus, hvor de to 'poeter', Jan Svarrer og Jannik Fuglsang, satte sig for at skrive en række nye sange, der bragte lytteren rundt i samfundets kringelkroge og storbyens inderlommer.
Små og store historier fra nutidens Danmark med sjæl og poesi - og et tilpas stænk humor. Altsammen i et sprudlende dansk tekstunivers og sat i en afdæmpet rock/folk/blues-baseret ramme.
Det kom der 12 skønne numre ud af, der udkommer i september 2024 på albummet ‘Sort Vinyl’, i sammenspil med Kristian Lassen på Fender Rohdes og Peter Dombernowsky på trommer.
Jannik Fuglsang, der til dagligt udgør den ene halvdel af forfatter-teamet Vase/Fuglsang spiller bas og synger kor, mens Jan Svarrer der ellers er komiker, foredragsholder og tekstforfatter er forsanger og guitarist. Og så har de ovenikøbet lokket deres gamle kammerat Mek Pek til at producere albummet!
Albummet udkommer på vinyl og digitalt på Det Skumle Pladeselskab
Kontakt: post@jansvarrer.dk / Tlf. 26263418
Back to All Events